Ålegræs

Ålegræs.

Jeg hedder Fnuggi, fordi jeg’ en pige
- blomsterne kan jeg li at kigge på

  Ved du godt, at når du går ud at bade, så er der planter nede i vandet. Nogen steder vokser der en blomsterplante, en slags lysegrønt tang, der er ligeså langt som spaghetti. Det er Ålegræs. Når det skyller op på stranden bliver det hårdt og brunt og krøller sammen. Det ligger tit på stranden krøllet sammen med en anden slags tang, der hedder blæretang. Det er brunt og har nogle tykke bobler.
Man kan bruge tang til mange forskellige ting. Ålegræsset har man brugt til at lave hustage af.

  Ålegræs en egentlig ikke tang, men en blomsterplante, der vokser både i fersk vand og i saltvand.
I den lille by Lundø By og mange andre steder, brugte man ålegræsset til mange ting i gamle dage.

  Det gjorde man også andre steder her ved Limfjorden. Man havde nemlig fundet ud af, at det var godt at bruge til at putte ind i madrasser. Ålegræsset blev forket i land - I ved, en fork er sådan en kæmpestor gaffel med to eller tre tænder - hih hi – altså spidser – på. Man forkede det og lagde det til tørre. Når det var tørt, pressede man det sammen på strandengen i store baller. Ballerne blev kørt ind og solgt i byerne.
  Man brugte det nemlig til at stoppe ind i madrasser, fordi man lå blødt og fordi lus og lopper ikke brød sig meget om ålegræs. Derfor kunne man ligge i lange tid på sådan en madras uden at det begyndte at klø over det hele – som det ellers gjorde, hvis man lå på almindeligt hø eller halm.

  – For omkring 150 år siden var der mange fattige mennesker her fra Danmark, der flyttede til Amerika. De tænke, at de måske ville få det bedre i Amerika. De skulle rejse med dampskib i mange dage. Og de sov på madrasser af ålegræs i køjesengene dybt nede i skibet. Mange af dem blev søsyge. Men de fik ikke så mange lus og lopper. Når de rejste fra Hamburg var madrasserne nemlig fyldt med tang fra Limfjorden og det meste var her fra Lundø. Man sagde: Tangmadrasser er lune, næsten uforgængelige, ikke brandfarlige, de slider mindre på betrækket end det træuld, der tidligere blev brugt bl.a. af militæret.
  Man har også brugt det til mange andre ting. Mod slutningen af 2. verdenskrig blev ålegræsset fyldt i cykelslanger, der solgtes som Tango-dæk. Det var fordi man ikke kunne få cykelslanger med luft i.
På øen Samsø i Kattegat har man brugt ålegræs til tag. Ålegræs i kæmpemæssige klumper. Tang eller ålegræs hindrer regnvand i at trænge ind. Det blev anvendt til rygningen (mønningen), flettede gavle og havediger.
  Man har i det hele taget brugt det til mange ting: frostisolerende dække på roekuler o.lign. I limfjordsegnene anvendtes ålegræs som gødning.
  Og skøre ting: Ifølge en gammel medicinbog vil grøn tang, når den bliver tør og hård kunne bruges som sikkerhed mod lynnedslag, hvis man bær den på sig. Alger ( det ”fede”, blågrønalger) tørres, knuses og blandes med æggehvider og smøres på hovedet mod håraffald.

Og blæretang kan man spise!

Du kan høre om blæretang her: